Skak er et af verdens ældste og mest universelle brætspil. Man mener, at spillet opstod i Indien med navnet Chaturanga omkring 6. århundrede. Herfra blev det udbredt via handelsvejene til bl.a. Iran, hvor terminologien blev oversat til persisk. Spillets danske navn ”skak” er udledt af det persiske ord ”Shah”, som betyder konge.
Skakkens grundpiller
Spillet er opbygget som et krigsspil, som handler om strategi og taktik. Et spil kaldes et ”parti” og spilles af to spillere. Der spilles på et kvadratisk bræt, som er inddelt i 64 kvadratiske felter i skiftevis mørk og lys farve. Hver spiller har 16 brikker, som ligeledes enten er mørke og lyse. Disse brikker består af en konge, en dronning, to tårne, to springere, to løbere og otte bønder. De forskellige typer brikker har hver deres særlige bevægelsesmønster på skakbrættet. Kongen spiller en central rolle, da spillet vindes ved at sætte modstanderens konge i ”skakmat”.
Skak har masser af læringsværdi
Mange forbinder skak med kloge hoveder! I og med, at Skak er et krigsspil, er logisk sans er ganske vidst en fordel i spillet, da det handler om strategi og taktik. Skak er et fantastisk lærerigt brætspil, som kan styrke en række egenskaber, som er gavnlige for både børn og voksne.
Som sagt er logisk sans en fordel i spillet, og derfor udfordres og styrkes spillerne især på dette område. Spillernes dømmekræft kommer også i spil, fordi man hele tiden må forsøge at forudsige modstanderens næste træk. Dette fremmer også evnen til at træffe beslutninger og i det hele taget at tænke løsningsorienteret under pres. Og på grund af de mange kombinationsmuligheder, der kan forekomme i et skakparti, påvirkes spillernes kreativitet og kombinatoriske evner også i en positiv retning.
For børn i aldre udgør alle disse positive egenskaber en stor læringsværdi. Der kan drages paralleller fra skak til matematik og kunst, og derfor kan børn gennem skak træne deres færdigheder inden for disse to fag gennem et lærerigt spil. Hele stemningen omkring skakspillet indbyder til eftertænksomhed og koncentration, som børnene kan drage fordel af i forbindelse med skolearbejdet. Men de egenskaber, som trænes gennem skak, er relevante for mennesker i alle aldre og derfor kan spillet også være en kilde til læring for voksne. Således kan folk i erhvervslivet også have gavn af at træne sine færdigheder inden for logik og kreativitet, som de kan tage med sig ind i deres arbejdsliv og dagligdag i det hele taget.
En universel hobby
Med sin store udbredelse og relevans, formår dette gamle krigsspil at samle folk i alle aldre og fra forskellige kulture om en fælles forståelse for spillet. Skak kan nydes på både hobby- og professionelt plan. At komme til tops inden for skak er en hård bedrift, og på professionelt plan anses skak som en sport. Man taler om, at skak har en opdragende effekt, fordi spillet kræver disciplin. Dertil kommer de dannende egenskaber, som forbedres gennem spillet og som spilleren kan tage med sig i dagligdagen.