Finansreaktion

Finanspolitikken har både en aktiv og en passiv del. I den førstnævnte spiller politiske beslutninger ind i den sidstnævnte er det konjunkturudviklingen, der bestemmer.

Den aktive finansreaktion
Finansloven har dels nogle lovbundne udgifter, som kun kan ændres, hvis man ændrer på den lov, der er forbundet med den del af finansloven, der er tale om. Dels er der også de ikke lovbundne udgifter, som er politisk bestemte, og som giver et vist spillerum for at påvirke produktion og beskæftigelse i en gunstig retning under en økonomisk krise. Det er så driftsindtægter og drifts- og anlægsudgifter, der kan påvirke det finanspolitiske råderum.

M.h.t. lånefinansiering indgår udlån, indtægter og udgifter i drifts-, anlægs- og udlånssaldoen (DAU-saldoen). DAU-saldoen indeholder dog både elementer af den passive finansreaktion (nedenfor) og finanspolitiske lempelser og stramninger. Så denne alene er langt fra en præcis indikator på hvor aktiv en finanspolitik, der føres. Effekterne af en finanspolitisk lempelse eller stramning er forskellige afhængigt af, hvor højt importindholdet er i forskellige typer af offentlige udgifter, klik her for at læse mere omkring dette.

Det private forbrug har et langt højere importindhold end det offentlige forbrug, ligesom indkøb af maskiner og udstyr i virksomhederne har et endnu højere importindhold. Hvis man øger det offentlige forbrug ved at ansatte flere i den offentlige sektor har det en gunstig afledt virkning på den indenlandske produktion og beskæftigelse og en meget lille importvirkning.

Finansieres det gennem øget beskatning af den private sektor understøttes sådanne tiltag. Modstandere af en sådan politik vil hævde, at dette repræsenterer en fortrængning af den private sektors aktiviteter, og at det vil indebære en mindre effektiv økonomi, fordi den offentlige sektor i stedet burde ’rulles tilbage’ af hensyn til økonomiens selvregulerende kræfter.

Den passive finansreaktion
Finanslovene som offentlige budgetter indeholder stabilisatorer på indtægtssiden i form af indkomstskatter og forskellige former for afgifter tilknyttet varer og tjenesteydelser. Der opsuges hermed efterspørgsel, hvilket kan virke delvist stabiliserende på en inflationær udvikling. Under højkonjunkturer øges det offentliges provenu (indtægter) automatisk og vise versa under lavkonjunkturen.

På udgiftssiden er det omvendt sådan overførselsindkomster og arbejdsløshedsunderstøttelse øger eller mindsker udgifterne, læs mere herom. Andre udgifter til offentligt ansatte virker stabiliserende på en lavkonjunktur, der eller ville få en dybere nedgang. Disse udgifter virker stabiliserende. Hvis man ser på økonomiens cykliske svingninger og inkluderer en økonomi med eller uden stabilisatorer i forhold til indtægter og udgifter vil man derfor se at konjunktursvingningerne dæmpes, når man sammenligner en økonomi med en offentlig sektor og en økonomi uden.

Har du spørgsmål omkring kviklån og økonomi, så kig forbi Kviklaan-info.dk. Eller endnu bedre; besøg det kendte website Danmarks bedste sammenligning af kviklån.

Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *