Møl i skabet

Nu skal jeg fortælle en historie, som jeg gerne vil dele med Jer. I aftes skulle jeg tømme klædeskabet, da jeg er på vej til at flytte til København. Mellem tøjet lå der en masse små larver. Jeg tænkte, at det var dog mærkeligt. Egentlig gik der en masse tanker igennem mit hoved. Kunne det være maddiker, fordi jeg havde glemt noget mad derinde på et tidspunkt ? Eller er der tale om, at naboen kunne være død, så de kom derinde fra. Så jeg ringede til min mor. Hun ved alt. Så fik jeg en lang historie om, hvordan alle i gamle dage var plaget af møl.

Man kunne nærmest kalde det for en landeplage. Men jeg fik aldrig svar på, hvor de netop var landet i mit skab. Så nu gik en lang og sej kamp i gang for at komme af dem. Jeg skulle jo nødigt tage dem med over i Susannes lejlighed, som jeg har fået lov at låne under mine studier. Jeg kan lige forestille mig, hvad hun vil sige, hvis jeg afleverer hendes lejlighed tilbage – fyldt med skadedyr.

Så er jeg sikker på, at vores familie ville få en masse dårlige jokes om, at alle skadedyr kommer fra Jylland og bla bla. Så først gik jeg i gang med vand og sæbe. Hele skabet fik en ordentlig tur. Men det var bare ligesom, jo mere jeg gjorde rent – des flere møllarver kom der frem. Det var nærmest uhyggeligt. Men lige pludselig kom der også flyvende insekter frem. Det må være de voksne møl. Jeg rendte rundt og daskede dem i flere timer. Men de er ikke lette at fange.

Skadedyrsbekæmper bliver jeg nok aldrig. Nå, men min mor havde fortalt, at de lægger i tøjet, så det hele skulle vaskes eller fryses ned. Jeg har ikke tal på, hvor mange maskiner, jeg er oppe på nu. Men en ting er sikkert – det er et mareridt at komme igennem. Det værste er, at det meste af mit tøj ikke kan tåle for varm vask. Så går det i stykker. Så kan man jo spørge sig selv, om det er molboarbejde, hvis der alligevel går huller i det – på den ene eller den anden måde.

Nu kommer det værste. Da jeg skulle pakke mine madvarer ned, så var der gud hjælpe mig også møl i disse. De ligner ikke de andre i tøjet. Men var lidt mere grålige. Ikke desto mindre, så var de overalt i mel og nødder. Så jeg traf en lynhurtig beslutning. Du med det hele. Jeg magter simpelthen ikke at skulle stå og gøre alle tingene i køkkenet rent også.

Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *